Eleverne på skolen

Hvem vælger vores skole?

På Karrebæksminde Privatskole har vi glade børn!

Vi er alle forskellige, og det er der plads til på Karrebæksminde Privatskole.

Netop fordi vi som værdi har, at der skal være plads til den enkelte, har vores skole vist sig at være rigtig god for de elever, som ikke trives på de store skoler. Måske fordi de er sensitive, er fagligt stærke, ikke er blevet løftet nok, er ordblinde, ikke trives i alt for store rammer eller fordi de på grund af mobning eller anden årsag bare trænger til en ny start.

På Karrebæksminde Privatskole trives alle elever i bedste velgående blandt kammerater, som anerkender og respekterer dem, og i en hverdag, hvor undervisningen tilpasses ud fra den enkeltes evner og de udfordringer, som livet kan byde på for alle.

Vi tror på, at forskellighed giver alle eleverne en social ballast, som vil gavne dem i hele deres liv.

Her er ikke rigtige, forkerte eller normale børn! Her er bare dejlige livsglade børn!

Eleverne på Karrebæksminde Privatskole er alle elever, som kommer fra almenklasser i folkeskolen eller fra andre frie grundskoler. Fælles er, at de trives med en hverdag i et lille trygt miljø med ekstra fokus på den enkelte, med skræddersyet individuel undervisning og derved muligheden for at løfte hver enkelt fagligt og socialt. Vi har mange elever, som har oplevet, at deres livskvalitet er øget markant ved skift til vores lille skole.

Rundt omkring på vores hjemmeside finder du udtalelser fra forældre til børn, som har oplevet øget livskvalitet ved at skifte til Karrebæksminde Privatskole.

Karrebæksminde Privatskole 
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang