SFO Myggen

For indskolingen udenfor skoletiden - hygge og leg med kammerater på tværs af alder og køn

Inden skolen åbner, og når børnene fra førskole til og med 3. klasse får fri, så har de mulighed for at komme i vores lille hyggelige SFO Myggen.

Myggen har åben fra kl. 7.00 - 8.10 og igen fra kl. 13.00 til kl. 16.30. Fredag til kl. 16.00.

I vores SFO kan børnene lege eller få en snak med en voksen. Ofte foregår legen udenfor på vores legeplads. 

I vores SFO er der få og kendte voksne. Stemningen er rolig og det er tydeligt, at børnene nyder at kunne fordybe sig sammen i leg. I en så lille SFO er der gode muligheder for at slappe af efter skoledagen. 

Lukkedage

Da det er vores erfaring, at det kun er ganske få børn, som benytter SFO på bestemte dage i skoleferierne, har vi valgt at holde helt lukket på disse dage. Vi opfordrer i stedet til at lave en legeaftale, hvis der er behov for pasning, og vi hjælper også gerne med at skabe kontakt til andre forældre i den forbindelse.

Lukkedagene er: 

De 3 hverdage op til påske
Dagen efter Kr. Himmelfart
Grundlovsdag 5. juni
Uge 29 - 30 - 31 og 32
Hverdage i juleferien


Karrebæksminde Privatskole 
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang